Betalingsring hvorfor piver de i KBH?

By | 29/01/2012

Der er stor politisk palaver om den kommende betalingsring omkring hovedstaden, og det kunne se ud som om oppositionen allerede er begyndt på valgkampen. Selvom at der er det meste af 4år endnu, inden der skal være valg.

Jeg har svært ved at være solidarisk med Københavns bilister, med det udbud af offentlig transport som er i hovedstads området, kan de jo tage bus, tog eller metro’en.

En mulighed mange uden for det område ikke har, mange steder i jylland er situationen den omvendte. Vi er tvunget til at investere i egen transport, og er helt uden tilbud om offentlig transport. Offenlig transport der er skåret væk, sikkert for at have råd til at udbygge metro og s-tog i københavn.

Da vi købte vores hus i 1997, kunne vi uden større besvær tage 4 forskellige regional ruter, og forbindelse til et par stykker mere plus lokale ruter. Idag er der ingen busser, nærmeste stoppested ligger mere end 3 km væk, og selv der er forbindelsen sparsom.

Skal vi til et af de nye kommunale kontorer, uden bil skal vi påregne ca. 4 timer ialt, for at tilbagelægge 14 km hver vej. Vil vi til nærmest naboby, bliver det helt grotesk, en hurtig bustur på knap 5 km, bliver hurtigt til en rejse på 2 timer hver vej og det med 1 afgang formiddag og 1 afgang eftermiddag, det er det hele.

Da vi protesterede mod den forringelse af vores vilkår, som det totale fravær af offentlig transport er. Hørte jeg ikke noget sympati eller mærkede nogen solidarisk opbakning fra den store by, og helt ærligt. Hvad klager de over, de har et valg, de kan lade bilen stå og tage bussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *